luk

Ressourceallokering

I kender det fra jeres hverdag, hvor ressourcer bliver planlagt ud fra bedste bud, men uden et samlet overblik over kapacitet, belastning og prioriteringer. Det betyder, at nogle teams er overbookede, mens andre har ledig tid, og det bliver svært at udnytte ressourcerne effektivt.

Samtidig kræver det løbende justeringer og manuel koordinering for at få kabalen til at gå op.

Når ressourceallokering tager udgangspunkt i opdaterede data fra jeres ERP og projekter, får I et mere retvisende billede af, hvem der kan hvad og hvornår. I kan prioritere opgaver bedre, balancere belastningen og reagere tidligere på flaskehalse.

Det giver jer en mere stabil planlægning, bedre udnyttelse af kapaciteten og et stærkere grundlag for at levere som aftalt.

ét system, flere formål

Modulet i Business Central gør det muligt at opbygge et komplet ressourceregister og benytte det på tværs af arbejdsområder. Fra servicebesøg til langvarige projektforløb. Hver ressource kan beskrives med kapacitet og arbejdstider, inklusive faste skemaer, fleksdage og skiftplaner. Der kan tilføjes information om lokation og geografisk tilknytning, hvilket er særligt vigtigt i udekørende funktioner, samt omkostningsstruktur, prisfastsættelse og ressourcetype – hvad enten det er mennesker, maskiner, køretøjer eller underleverandører.

Du kan desuden konfigurere ressourcegrupper og tildele planlægningsansvar, så allokering bliver nemmere i organisationer med mange samtidige aktiviteter.

Avanceret funktionalitet gør det muligt at bruge planlægningskalendere og tilgængelighedsoversigter, foretage automatisk konflikttjek ved overbooking og få grafisk visning af belastningen for hver enkelt ressource. Modulet er integreret med salgs-, service- og projektfunktionerne, og der er mulighed for løbende opfølgning på plan versus faktisk.

Det giver mulighed for at planlægge og omdisponere med større præcision – og for at træffe beslutninger baseret på data, ikke mavefornemmelser.

Forretningsværdi

Når ressourceallokering samles ét sted, opstår der en række gevinster, både på kort og langt sigt. Du får ikke kun styr på, hvem der gør hvad hvornår – du får også indsigt i, hvordan ressourcer udnyttes, og hvor kapaciteten kan optimeres.

På det operationelle plan betyder det mindre tomgang, fordi medarbejdere og udstyr ikke står ubenyttede hen. Leveringssikkerheden øges, da planlægning baseret på faktiske ressourcer reducerer forsinkelser. Samtidig bliver det nemt at omdisponere ved sygdom, ændringer og hasteopgaver.

Strategisk set styrker det ledelsens beslutningstagning med datadrevet overblik over belastning, effektivitet og flaskehalse. Det bliver lettere at overholde budgetter og undgå overforbrug af timer, som ofte opstår ved manglende koordinering. Og endelig skaber det mulighed for at genbruge kapacitet på tværs af projekter og afdelinger, så krydskompetencer udnyttes og skalering bliver en reel mulighed.

hvordan bruges det i praksis?

Ressourceallokering i Business Central er ikke kun relevant i produktionen. Her er nogle af de scenarier, hvor løsningen virkelig skaber forskel:

  • Serviceafdelingen: Koordinér teknikere efter tilgængelighed, geografi og kompetenceniveau. Undgå dobbeltbookinger og opnå bedre responstid.
  • Projektledelse: Fordel nøglepersoner og udstyr på tværs af projektfaser og justér ved ændringer i scope eller deadline.
  • Vedligehold og reparation: Afstem planlagte opgaver med produktionsstop eller andre aktiviteter for at udnytte tiden optimalt.
  • Transport og logistik: Planlæg ruter og chauffører ud fra kapacitet, belastning og køre-/hviletid.

 

Alle aktiviteter kan kobles direkte til tidsregistrering, fakturering og rapportering, hvilket forenkler den administrative opfølgning.

Sådan hjælper vi jer i mål med ressourceplanlægningen

At implementere ressourceallokering handler ikke kun om at sætte felter op i et system. Det handler om at forstå arbejdsflow, kompleksitet og reelle behov i hverdagen, og at gøre løsningen brugbar for både planlæggere og udførende.

  • Kortlægger vi ressourcer, kompetencer og opgavetyper
  • Opsætter vi allokeringslogik, arbejdsregler og skiftplaner
  • Integrerer vi med jeres service-, projekt- og produktionsmoduler
  • Etablerer vi dashboards til kapacitetsstyring og plan-faktisk-analyser
  • Træner vi nøglebrugere i at vedligeholde og justere planerne løbende

Vores mål er klart: At gøre ressourceplanlægning til en styrkeposition i jeres organisation – ikke en flaskehals.